Rundt omkring

Massive buhråb under premiere på Wilhelm Tell

Siden 1990’erne har oral-, gruppe- og anden sex været gængse foreteelser på også verdens fineste operascener. Til en blanding af begejstring og harme fra tilskuerrækkerne.

Mandag havde Royal Opera House Covent Garden i London premiere på en ny opsætning af Rossinis sidste opera, Guillaume Tell (Wilhelm Tell), hvor den italienske instruktør Damiano Michieletto lader den østrigske besættelsesmagt massevoldtage en ung schweizisk pige. Forestillingen blev buhet med stor ildhu og i en grad, så den danskfødte kunstneriske leder af Covent Garden, Kasper Holten, bagefter er gået ud og har beklaget, at mange fandt forestillingens udtryk "bekymrende".

I en tweet gik Michael Arditti, kritiker ved Sunday Express, så langt som til at mene, at produktionen repræsenterer "et nyt lavpunkt" for Covent Garden, og at "hoveder bør rulle".

"Jeg synes ærlig talt, det er en lidt hysterisk reaktion", siger Kasper Holten til Politiken, "men hvis hoveder skal rulle, må jeg jo tage det med. Jeg har selv set meget værre ting og kan fuldt ud stå bag forestillingen. Operaen handler om krig, vi får at vide, at Wilhelm Tells datter er blevet voldtaget, vi ser en far blive tvunget til at skyde mod sit eget barn. Det her er ikke nogen romantisk drøm eller en eventyrfortælling".

"Men reaktionerne har været både for og imod, og under alle omstændigheder tvivler jeg på, om man ville se den samme voldsomme reaktion, hvis det var sket i en film eller i et teaterstykke. I operaen gør vi ikke nogen en tjeneste ved at vende det blinde øje til krigs triste realiteter".

Rupert Christiansen, mangeårig kritiker for The Independent, mener virkelig, at denne banale opsætning stiller seriøse spørgsmålstegn ved Kasper Holtens dømmekraft. "Holten har fremvist stor energi og entusiasme i sin tid som operachef, mens hans smag for avantgardeeuropæiske operaproduktioner huer ikke Londons forholdsvis konservative publikum. Han tror, han chokerer – desværre keder han bare". The Guardians anmelder Tim Ashley drager også en mere politisk lære af mandagens premiere: "Jeg synes, det måske er på tide, at Royal Opera begynder at genoverveje sine prioriteter og sit forhold til publikum". Ashley giver Wilhelm Tell to ud af fem stjerner og kalder den »jammerlig«. Desuden kalder The Guardian ligefrem den spontane reaktion fra publikum i salen for "uden fortilfælde" og anfører, at mange gik i den sidste af de to pauser.

The Times, som sendte anmelderen Richard Morrison, er helt nede på én stjerne til forestillingen og forsvarer det således: "I løbet af en fuldkommen uundskyldeligt ubehagelig 5-minutters sekvens, som helt fortjent blev mødt med raseri og buhråb, der satte forestillingen i stå, og som savner sin lige i Royal Opera Houses historie, røg operaen ned fra fire stjerner til én. Overreagerer jeg? Det ville De ikke spørge om, hvis De havde set 20 mand fra koret hive en kvinde frem, håne hende, klæde hende af og så massevoldtage hende. Meget eksplicit og helt forrest på scenen".

Andre stemmer, bl.a. publikationen What’s on Stage, påpeger, at buhråbene er et stigende problem ved Covent Gardens premierer: "Det er ved at være dagligdag, at der findes en fast del af publikum, der protesterer imod alt andet end den mest bogstavelige læsning af operaen".

(kilde: Politiken, juli 2015)