Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring







Kasper Holten

Kasper Holten stopper som operachef

publiceret: 17.03.2009 10:40

Han har siddet i chefstolen under Den Kongelige Operas gigantiske succes igennem de sidste ni år. Men Kasper Holten ønsker ikke forlænge sin kontrakt når den udløber 31. juli 2011.

Holten udtaler, at han gerne vil stoppe, mens legen er god: "Jeg er meget stolt af at have været den operachef, som kom til at stå i spidsen for udflytningen til og åbningen af Operaen på Holmen, ligesom jeg er stolt af mange af de kunstneriske resultater, vi allerede har nået. Men om to år tror jeg, at det vil være sundt for Det Kgl. Teater at få en ny chef med friske øjne og ører for at videreudvikle Den Kgl. Opera, ligesom jeg tror, det vil være rigtigt for mig i højere grad igen at hellige mig mit arbejde som instruktør".

Kasper Holten er født i 1973 i København. Han er søn af Henning Holten og tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen. Han har opsat mere end 45 operaer, skuespil og musicals i Danmark, Sverige, Østrig, Frankrig, USA, Island og Letland. I årene 2003-2006 var han instruktør på den første opsætning af Richard Wagners Nibelungens Ring i nyere tid på Det Kongelige Teater. Opsætningen var en af de første der blev skabt til det nye operahus der åbnede i 2005.

Kasper Holten har tidligere været chef for Århus Sommeropera og medlem af Statens Musikråd. I 2006 blev han udnævnt til adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Som opera- og teaterinstruktør har han vundet flere Reumert-priser, senest i 2006 for Wagner-trilogien.

Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk