Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring







Mirella Freni

Mirella Freni er død

publiceret: 13.02.2020 11:10

Operaverdenen sørger over en af sine fineste sangere, den legendariske italienske sopran Mirella Freni, der i søndags døde i sit hjem i Modena efter en langtids sygdom. Hun ville være 85 år senere i denne måned.

Freni (opr. Fregni) blev født i 1935 i Modena og nød en lang og succesfuld karriere. Hun valgte omhyggeligt sine roller så selv i 60 års alder kunne hun synge Mimi i Puccinis La Boheme i operahuse rundt om i verden. Hun fik det italienske kaldenavn La Prudentissima eller Den fornuftigste.

Freni var et vidunderbarn og sang 'Semper libera-arien fra La traviata i sin første offentlige forestilling i en alder af blot 10 år. Som 12-årig debuterede hun med en arie Un bel di fra Madama Butterfly i en radiokonkurrence. Den store tenor Beniamino Gigli, som var dommer i konkurrencen, advarede hende om, at hun ville skade sin stemme, der stadig var under udvikling, hvis hun fortsatte med at synge opera. Så Freni ventede, indtil hun var 17, for at begynde at studere igen.

I 1955 debuterede hun som Micaela i Carmen og fortsatte med at gøre sin debut som Mimi på the Met, La Scala, Lyric Opera i Chicago og San Francisco operaen. I 1960 optrådte hun for første gang på Glyndebourne festival som Zerlina i Mozarts Don Giovanni. Året efter stod hun scenen af Royal Opera House Covent Garden som Nanetta i Falstaff.

Herbert von Karajan blev en af Frenis sande tilhængere. Han opfordrede hende til at bevæge sig hen imod lidt tungere repertoire, inklusive Desdemona i Otello, som hun først sang under ham i 1970. På det tidspunkt meddelte Karajan, at han havde ventet 40 år på at høre en sådan Desdemona. Freni føjede flere af disse dramatiske roller til sit repertoire og filmede også Madama Butterfly med Karajan. Men da hun nægtede at synge titelrollen i Turandot for ham i 1980, ophørte samarbejde med hende.

Gennem sit ægteskab med den store bulgarske bas Nicolai Ghiaurov, begyndte Freni at interessere sig for det russiske repertoire. Hun tilføjede russiske sange til sine optrædener hvor Ghiaurov havde den musikalske og sproglige coaching. Ved slutningen af 1980'erne, var hun klar til at synge rollen som Tatiana i Tjajkovskijs Eugen Onegin.

Efter Ghiaurovs død sluttede Freni sin professionelle karriere på scenen med Tjajkovskijs Jomfruen fra Orleans på National Operaen i Washington i april 2005 - da sang hun teenageeren Jeanne d'Arc... 70 år gammel. Hun fortsatte bagefter med at undervise unge sangere fra hele verden.

Hun blev tildelt den italienske orden Cavaliere di Gran Croce og den franske Légion d'honneur i marts 1993. For sit 'store bidrag til europæisk kultur' tildelte Universitetet i Pisa hende en æresdoktorgrad.


(kilde: la Repubblica )
Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk